OM DESIGN STUDIO MICHAEL C. POULSEN

Michael C Poulsen er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi – Kunstakademiets Arkitektskole (2000). Med særlig glæde og passion for at skabe og formgive uden begrænsning af skala er det gennem årene blevet til en bred vifte af kompetenceområder, der spænder lige fra smykker og ure til møbler, specialinventar, lamper, produktdesign, indretning, udstillingsdesign, displaymontrer og arkitektur. Gennem 20 års professionel erfaring og ledelsesansvar fra en af Skandinaviens førende udstillingsdesignvirksomheder, har Michael C Poulsen arbejdet med såvel private kunder som store internationale virksomheder og institutioner i både ind- og udland som både designer, rådgiver og projektleder.

Tilgangen til design er baseret på de danske designtraditioner for godt håndværk og god kvalitet parret med en perfekt harmoni mellem form og funktion. Michael C Poulsen har udviklet sit eget stilsikre clean-cut-design med stærke grafiske linjer og hvor detaljer og skulpturelle værdier er i fokus. På baggrund af dette har Michael C Poulsen vundet flere priser og awards indenfor en lang række designområder. Michael C Poulsen har designet møbler for førende møbelproducenter som Conde House Co. Ltd (Japan), Karl Andersson & Söner (Sverige) og Bolia.com (Danmark).

“Jeg anser de mindste designdetaljer for at være af den største betydning.
– Michael C. Poulsen