BCTD (Be Seated)
Barstolen er japansk produceret og bygger på de japanske møbelhåndværkstraditioner kombineret med dansk design. Designet er meget grafisk og har et stærkt skulpturelt udtryk med høj genkendelsesværdi.
Design: Michael C. Poulsen

COPENHAGEN
Et skulpturelt sofabord der er baseret på knockdownprincippet og derigennem har et mindre CO2aftryk. Samlingerne er forstærket med et rustfrit stålemne der samtidig udgør en unik og let genkendelig detalje.
Design: Michael C. Poulsen & Hans Chr. Ploug

BULL
Inspirationen er hentet i arkitektoniske landskabsmodeller i pap, hvor lag med forskellige konturer er limet sammen for at udgøre et kotelandskab. De konturskårede egetræsemner er adskilt af et lag indlimet Wengéfinér.
Design: Michael C. Poulsen & Hans Chr. Ploug

ROCKING STOOL (Prisvindende design)
Rocking stool er en gyngetaburet, der komplimenterer og udfordrer den lidt legende og til tider urolige tilgang vi alle kan have til at sidde på en stol. Gyngetaburetten er et minimalistisk design udført i formspændt finér.
Design: Michael C. Poulsen

NO NONSENSE (Prisvindende design)
Sofabordet er inspireret af en tændstiksæske og bygger på den perfekte balance imellem form og funktion. Bordpladen skydes til side og afslører et kulørt opbevaringsrum i begge ender.
Design: Michael C. Poulsen